Vel at mørke. “18.13”

Du er rosenrød, elskede
Se nu her, hvor jeg folder servietterne
og sætter dem fri på vandet
Kan de ikke godt gå for svaner?

Se nu der, hvor børnene kaster brød til dem
og forældrene haler dem væk
inden de får brækkede deres arme arme,
se hvor farligt det er

Ingen grund til at rødme over mig
Jeg har skabt noget virkeligt fint

Jeg rækker ud efter din kind
men så er du bare en papmand

Skriv et svar