Ukendt's avatar

Om Scherz

Født 1978. Bor mellem Hillerød og Allerød, Danmark.

Hvad er det … (17:14)

Hvad er det
du venter på
når du splitter tidsregningen
i før og efter os

med skovlen under
det store punktum
og mellem bogstaver
med skønne ankler
og sætninger,
der læner sig op af hinanden
som jazzplader,
købte du mig en ring
af tid at gemme mig i.

Louis Armstrong var en lus.

Hvad er det … (16:58)

Hvad er det
du glemmer
når du vender
ryggen ind til mig

kysset er for munden
hvad hånden er for munden

bare med et tvist af frihedsberøvelse

regnen er for søen
hvad lyset er for dine øjne

jeg kan ikke være mere præcis –

John Coltrane havde igler i ørerne.

Hvad er det … (16:43)

Hvad er det
du hænger dig i
når du slår en knude
på din tunge

jeg siger, du er en sukkerknald
i livets kop kaffe

du siger, det er lige til kanten
stop

Hvorfor ikke være helt metaforisk
som prinsen på flæsket
med en ny lussing til samlingen.

Charles Mingus havde også mus i lommerne.

Hvad er det … (16:24)

Hvad er det
du kryber sammen om
når du folder
dig ind i dig selv

som den ene halvdel af
ingenting

den blafrende sjæl (den lille godbid)

jeg behøver ikke mere end en tændstik
til at lyse rummet op
for himlens stjerner
er forbeholdt de blinde

Miles Davies har en frø i halsen.

Hvad er det … (16:12)

hvad er det
du lægger dig ind til
når du går baglæns
gennem mine fodspor

papiret er sne
for mine fødder
fører alle veje
til tårer

at være tøet op
eller at være
krøllet sammen til

“ingenting” til 100

Golden Death Retriever (15:56)


 
 
 
hvem er din far
er han din far

hvem er din slave
kunne han være din slave

hvilket lys er det du vil sætte mig i
hvilket kys er det du vil dræbe mig med

et træ har rødder i uendelige baner

er du bange for at dø

er du bange for at dø

disse hunde tænker ikke på at dø

er du bange for disse hunde

Golden Retriever

hele bundet

Golden Death Retriever

at få spredt sine tanker
som nåle på et pindsvin

at glemme sin krop et øjeblik
fordi man lægger sig ind til en andens

(15:28)

tænker du på din familie
som du spiser ærter af bælge

tænker du på din elsker
som du spiser kager

tænker du på buschaufføren
som du spiser kartofler

tænker du på din hund
som du spiser et æble

tænker du på dig selv
som du spiser af min hånd

(15:11)

skriv efter benene

læg dine sprog i en spand fuld af hundehvalpe
og lad dem slikke hvert et ord rent for kød
lad dem lege med knoglerne mens de vokser op
tætte som papir i en kogebog kan ligge opslået

i en hel uge

(14:51)

det skvulper i dine tætskrevne bøger
med bølger, der klapper med en hånd
    med begge hænder lukker du døren
så det skvulper i dine jomfruelige bøger
der krøller selv den mindste tvivl
sammen til en sætning, der går
langt ind i kapitlerne
    som en badebro over din kavalergang

(14:36)

at skære til
så der er til en hel
bakke metaforiske pomfritter

at skære ind til benet
hvor det bedste kød
gemmer sig for digtet

at skære fra
hvor gæsten begynder
og familien holder op

…den der kommer allersidst
skal i den sorte gryde