Hvad er det
du venter på
når du splitter tidsregningen
i før og efter os
med skovlen under
det store punktum
og mellem bogstaver
med skønne ankler
og sætninger,
der læner sig op af hinanden
som jazzplader,
købte du mig en ring
af tid at gemme mig i.
Louis Armstrong var en lus.
Hvad er det
du glemmer
når du vender
ryggen ind til mig
kysset er for munden
hvad hånden er for munden
bare med et tvist af frihedsberøvelse
regnen er for søen
hvad lyset er for dine øjne
jeg kan ikke være mere præcis –
John Coltrane havde igler i ørerne.
Hvad er det
du hænger dig i
når du slår en knude
på din tunge
jeg siger, du er en sukkerknald
i livets kop kaffe
du siger, det er lige til kanten
stop
Hvorfor ikke være helt metaforisk
som prinsen på flæsket
med en ny lussing til samlingen.
Charles Mingus havde også mus i lommerne.
Hvad er det
du kryber sammen om
når du folder
dig ind i dig selv
som den ene halvdel af
ingenting
den blafrende sjæl (den lille godbid)
jeg behøver ikke mere end en tændstik
til at lyse rummet op
for himlens stjerner
er forbeholdt de blinde
Miles Davies har en frø i halsen.
hvad er det
du lægger dig ind til
når du går baglæns
gennem mine fodspor
papiret er sne
for mine fødder
fører alle veje
til tårer
at være tøet op
eller at være
krøllet sammen til
“ingenting” til 100
hvem er din far
er han din far
hvem er din slave
kunne han være din slave
hvilket lys er det du vil sætte mig i
hvilket kys er det du vil dræbe mig med
et træ har rødder i uendelige baner
er du bange for at dø
er du bange for at dø
disse hunde tænker ikke på at dø
er du bange for disse hunde
Golden Retriever
hele bundet
Golden Death Retriever
at få spredt sine tanker
som nåle på et pindsvin
at glemme sin krop et øjeblik
fordi man lægger sig ind til en andens
tænker du på din familie
som du spiser ærter af bælge
tænker du på din elsker
som du spiser kager
tænker du på buschaufføren
som du spiser kartofler
tænker du på din hund
som du spiser et æble
tænker du på dig selv
som du spiser af min hånd
skriv efter benene
læg dine sprog i en spand fuld af hundehvalpe
og lad dem slikke hvert et ord rent for kød
lad dem lege med knoglerne mens de vokser op
tætte som papir i en kogebog kan ligge opslået
i en hel uge
det skvulper i dine tætskrevne bøger
med bølger, der klapper med en hånd
med begge hænder lukker du døren
så det skvulper i dine jomfruelige bøger
der krøller selv den mindste tvivl
sammen til en sætning, der går
langt ind i kapitlerne
som en badebro over din kavalergang
at skære til
så der er til en hel
bakke metaforiske pomfritter
at skære ind til benet
hvor det bedste kød
gemmer sig for digtet
at skære fra
hvor gæsten begynder
og familien holder op
…den der kommer allersidst
skal i den sorte gryde
