løft mig hjelmen fuld af ulykker
jeg kender ikke den sidste tankes første udspring
før den næste allerede har væltet et læs hundehvalpe
ned i mit skød, så vådt så blåt
nu synger hvalerne med skægget under vand
og bruger mine fingre som teltpløkker
i kødbollesuppen
hvor fedtøjnene stirrer forbilledligt, forbindelsesløst
det er lige så godt at sidde i et åbent fængsel
som at sidde i folketinget og lytte
til det ene røvhul
efter det andet lukke sig om den ene vælger efter den anden
du er et museum
du skal spæde til eller blive spædet til
et studie i erotik uden erotik, hvor støvet!
Der går munke i min mave
så jeg kan mærke stilheden banke skorpen af
brysternes lækre fedt / kødets lunefulde gemmesteder
skær et stykke af din ankel, lad mig smage din tå
Du er udstillet quizmaster
det er ikke fair at atmosfære den sidste mangel
på koncentration der kræver fleksibilitet i leddene
Hvidløgnens ingenting
et studie i tordenstemmens tyste ingenting
bagefter katalog alle sammen
med bølgepap som varmt omslag
med stiv ryg og lugt af indkogt heroin
skaksystemets stakåndede hilsen
til alle de forsinkede nytårssjæle
du er et museum
syrlige lommetørklæder
lokumsaftaler; liderligheden himself
jeg har en aftale med månen i aften
du kan komme med
hvis du smider låsen og lader lygterne med lys
der skal tænder i banditten, når du hviler din fjerde mund
et to et to, der er hunde i
højre venstre sutsko
sidder du med aben nu, hva’ hva’
du er et museum
systemet er selvejende
selvforvaltende
med dioderne helt ude af sig selv
dur ur skut un ulukku
systemet sådan systemet
sygeplejersken vender vrangen ud på sulten
så jeg kan baske med æggeskallerne
som var det min faldskærm ned gennem din
opmærksomhedstragt
loven om ansvarlighed: fokus
loven om fokus: noget at miste
Der er ingen konsekvenser. Du kan altid
omskrive historien, som en guirlande
kan hænges op i et andet hjørne
af sjælens åndede stakit.
det sidste system er solgt
til systemet
det har købt sig selv
og lukket dig ind
du spejler et æg som du spejler mig selv
du er et museum med mus i alle vægge
tænk: at ville forsvinde ind i din mund
ind i dine skovsø-
løver, der brøler om kap med bonsaihjortene
i dine hænders hænderhænder
der findes ikke noget som sådan
du er et museum
der bor en mand på loftet
med lakerede fugle
ved indgangen af ethvert spørgsmål
er rejsen lakeret med sorte fugle
der findes intet svar
der findes spørgsmålet
hvordan vil du forsinke en fugl
i dens næb kører en lille rød bille
der er forsinket til langt ned i halsen
på den lille tvillingefugl
tvillingetankerne
har intet med det oprindelige citat at gøre
det er blot en fremskudt eksplosion
et tænkt krater i den gamle historiebog
at skrive fra er at give lidt af sig selv
at skrive til
fordi historien er
hvad hunden gør den til
du er et museum
med to hestesko
gennem lykkens brystvorter
du har bidt med en skorpions friske skorpionbid
men spar mig for den gaffel i det forældede horoskop
mine øjne er rustne søm
I will not unplug
sådan sådan
kan jeg quizze mig gennem en doven allegori
tiden er et mønster i min hjernes svampevamp
ok tid til at indløse et talegavekort
du er et museum
vask mig dine mindesmærker rene i aften
sætningerne er min vej gennem teksten
fra højre / med uret
pas dine modermærker
dæk dig til
vask pletterne
af dine fingre og mis med øjnene
så der kommer pletter på himlen
du dufter af urter
her er spor af sne
når du synger er jeg i sang
når du nynner er jeg en myretue
mine fingre ridser dine bryster
som var det mine egne
øjne der kiggede ud mellem pletterne
pletvis glatte ansigter
som en losseplads
i din baghave
som en kælder
i en kirke
som et spil mikado
i en mudderpøl
som vingummi
i en pose matador mix
som sætninger
i et word dokument
som vers
til et technobeat
som kugler
for panden
som æbler
i en dåse tobak
som stifter
på en opslagstavle
som jorden
i dens krumme overflade
Babysengen er en flyvemaskine
ind i alderdommen
Støvsugeren er den mekaniske nysgerrighed fra dine øjne
Tapetet er et spørgsmålstegn
ud fra væggen
Tøjstativet står altid fremme som det sidste af dig der er tilbage
Dugen er et ligklæde
fra de tidligere beboere
Døren folder sig ud som en faldskærm i dine hænder
