hvilken lettelse at møde andre med de samme ar og de samme manglende lemmer · jeg er ikke vansiret, jeg er en type · alle er rigtige her i forkerthedens hule · så hvilken hjertekvasende skuffelse at få bidt endnu en arm af når jeg vanemæssigt gentager de skældsord jeg er opdraget til at sætte på mig selv · der findes ikke safe spaces kun regelsæt du ikke har brudt endnu · ethvert fællesskab har tusindvis af miner begravet i dine medudsattes ømmeste erindringer · normalsamfundets triggere er magelige som en læderlænestol der langsomt sluger dig i sit gebis af fremstående knapper · de udsattes triggere er et lillebitte hajgab · med tænderne slebet til af mange års små venlige angreb · mangedoblet af tusind rystede hoveder og titusind tålmodige suk · hvordan laver vi et samfund ud af en million enmandshære · hvordan holder vi hinanden i hænderne når vores eneste måde at overleve hidtil har været at tegne en ond cirkel omkring sig og være sin egen verden mens verden går under · her er endnu et hundehus i regnen · endnu en ejer af palæet der slår mig med sin avis · min facebookgruppe mine regler mit hashtag min definitionsret · disse nye rum er ikke så meget en løsladelse som de er lidt større valgfrihed mellem straffe · man må lære hvor man kan være hvilke dele af sig selv · skille sig ad som et omvendt puslespil · og sådan pendler jeg mellem fællesskaber som flygtningen jagter sin frihed gennem verden · og sådan overbeviser jeg mig selv om at der er mere liv i at løbe åndeløst rundt i arenaen for at undgå pisken end der er i at sidde roligt bundet til pælen og meditere sig ind i smerten

der findes ikke safe spaces · kun rum hvor du kan hakkes ned med flækøkser i nye farver for helt nye forbrydelser · det er ikke svært at blive hængt op i et ondt træ i din egen baghave · bare sig til de andre autister at du hader din autisme · kald dig prostitueret foran en medluder · gå forbi en anden afrodansker for at se en udstilling om negerslaveriet · eller tak nej til en medtyks kagetilbud fordi du er på kur · det personlige er politisk og alt hvad du kan udenad er forkert · sådan er minoriteternes store uddannelse · der findes kun to slags mennesker: dimitteret eller lort · men uddannelsen er evig · for memoerne sendes ud hver dag og hvid mand nåde og trøste dig hvis du ikke har fået det seneste · ingen skal skænde mine indviede ører med begynderord og blind hygge · din stemme skal kvases under vægten af den moralske majoritets blygrå krydser · kun ved at installere den evige frygt kan vi beskytte masserne mod tillidens skødesløshed og de gode intentioners tyranni · et safe space er en spejlsal hvor socialjustitsens samuraier støder sylespidse skeer sammen i kampen om det kongelige sprog · større og større skeer må der til for at gennembore modstanderens vampyrhjerte og skaffe sig ugens sure pokal · flere og flere stemmer må man mobbe over på egen side for at råbe de få i jorden · kære udskud · du er i guerillahæren nu · troede du virkelig du ville finde hjertevarme i et hummer fyldt til randen med gamle ar og nye relationer · ingen respekt til dig før du lærer at svinge pennen over frygtsomme førsteårselevers dumme hoveder · først da kan du stige i graderne som en luftballon · og måske, måske hvis du er rigtigt olm en dag sætte dig på jerntronen og blive hele planetens nye normal

åh nej endnu en fastelavnsdiplomat med megafon og ørepropper · lad mig stoppe lidt mere shit i fredspiben nu jeg igen skal ryge den alene med sprængte trommehinder · kære meditation · fri mig fra fløjlshandskerne med deres faste greb om øksen · fri mig fra applausen der springer ud af skyggerne som monstre af en skov hver gang min modstander tegner sorte streger i min pande · men fri mig først og fremmest fra smilet · det oprigtige smil · smilet af falsk bevidsthed om den knusende vægt af mit eget samtykke · kom lille taber lad mig bære din frie vilje som en gentleman bærer en dames vulgæreste tasker · det er ikke et overgreb hvis jeg gør det for din egen skyld · det er ikke aggression hvis jeg ikke hæver stemmen · den første til at blive vred taber debatten og den første til at blive vred er altid minoriteten · sådan kan vi opretholde status quo uden at tabe engagementets masker · jo mere jeg snakker med smilet uden hjerte desto mere længes jeg efter samfundets svalende skyggeside · kom stilhed kom fare kom organiseret kriminalitet og fri mig fra det knævrende syrebad de kalder tryghed · enhver risiko er bedre end allerede at være i helvede · kære meditation · jeg ved at jeg fryser fast i skæret af samfundets forlygter når jeg vælger dig frem for protesten · men for mange gentagelser gør protesten til en vagthund der bider kæberne af sig selv · en sjæl der går sulten for længe begynder at fordøje sine egne organer · og derfor må jeg sætte mig i det sydende sand og lægge min fine mentale skovsø med det dejlige sollys hen over smerten som et blindt tæppe · og snart sætter velfærdens urimelige sandbund ild i min røv så jeg igen må futte rasende frem mod retfærdigheden som en heks med en kost som en doven jetpack curler hele vejen til bloksbjerg