Du rødmer gult som en paraply
Ak, lille hjerte, hvad sker der for din koordinationssans.
Her er en kind; her er en hånd
Her er alt, der skal pumpes til.
Du kan se
Det er jo bare en krop
Ikke noget at være bange for
Spred blot dine vinger ud
under vandfaldet
Spred også vandfaldet
Spred også dine ben
Tag det hele ind
som et shot vodka eller vaccination
Nu rødmer du hvidt som en orm,
der er trådt i to af et menneske
Månedsarkiv: juli 2014
DARWIN II “18.57”
Iklæd dig din tro
som et syntetisk tæppe
som et klæde af blod fra din frelser
Jeg foretrækker at stå i regnen
og mærke syren flå i min hud
og vide at syren flår i min hud
INDKØB. “18.49”
Sulten sniger sig så småt ind på mig
for fjerde
femte gang idag
Det er så hårdt at sidde stille her
så jeg overvejer at cykle ned til REMA
og køber en masse mini-måltider
som til eksamen i gymnasiet
Overvejer f.eks.:
Rød light sodavand fra Harboe
Yoghurt i enkeltportioner med tip-op-låg med krymmel i
Cola uden sukker
Bananer
Paranødder
Saltlakrids, f.eks. alfabetet, så jeg kan blive inspireret, mens jeg æder
“18.45”
Er du bare helt væk?
Jeg læser en lidt gennemsigt Ann Jäderlund
mens jeg overvejer, hvad jeg selv skal skrive
og overvejer at holde op med at overveje
Men det er slet ikke muligt idag
Darwin I “18.43”
Der var engang så fintfølende fuldt af fløjsrelationer og frihedstanker
Så evigtgyldigt elskeligt,
danderende dueligt,
charmerende chorende,
bandende blandet med
armodige altmodisch allestedsnærværende altvidende amøber
Alfabet I “18.33”
Appelsintræ
Annemone
Abetræ
Baobaptræer
Bananklase
Blodkløver
Clementrin
Citronmelisse
Clematis
Daddeltræ
Druer
Dildknast
Egeføj
Enebær
Engelskgræd
Fløjsgræs
Forglem-mig-ej
Fuglemælk
MIND SLUT. “18.23″
Citrongræs, viol
Appelsintræ, syren
***
MIND SLUT. “18.20″
Se mit sind sitrer!
Som kastanjetræer i stormen
ryster små godbidder af sig
kaster sig i grams for græsset
der glædeligt tager imod
Guld værd. “18.18”
Du er guld værd. Du er en engel.
Den slags mærkater, kan man godt blive træt af,
når man nu bare er dørmåtte
Bulldozer. “18.17”
Bulldozeren
er en helt konkret mentalitet
man kan have som menneske
Du skæver ud over brillekanten
Det er relativ klichéfyldt
Nogle siger damptromle.
Men princippet er det samme.
Dozeren eller tromlen
ænser eller anser kun sine egne behov som vigtige
vi andre er der bare.
Er det en slags omvendt dørmåtte? spørger jeg
Ja. Faktisk.