hver gang jeg stiller mig foran dig
er jeg teater

jeg er den ønskebrønd, tilfældige forbipasserende
kaster deres mønter i

jeg er den bank, der kun kan veksle rubler
til tanker

og hundehvalpe, jeg trækker op af bukserne
og lader flyve væk i de farvede lys
fra det telt, jeg rejser om dette mit lille hav
som et særligt poetisk overtræk
på menneskelighedens
medfølelseskonto

flyt den største hval fra bassinet
og kast en svane gennem luften

hvilken tegning kan du bedst lide
hvilken farve vil du helst være

         (((om natten)))

læg dig ved min side og vent

en eller anden gang kommer der nok
luft under ungerne til at vi kan være alene

Flyt den mindste vinkel på kræmmerhuset
og kast en ligning gennem rygmarven

hvilken side er du på en trekant
hvilken geometrisk figur foretrækker du

        (((om natten)))

læg dig ved en ønskebrønd og vent

en eller anden vil være klog nok
til at veksle sit liv med dit

ethvert menneske er et borgerkrig
uden andet frit valg
end valget af retningen, dets aggressions højttalere vendes i

ikke nu, skat
de voksne taler

ethvert barn er potentialet for en voksen
der skal gro ud af dets bryst en dag
som et rumvæsen, der har ædt dets sanges indvolde

ikke nu, skat
svanen synger

ethvert sæt byggeklodser er arkitektur
enhver tegning på børnehavens A4-ark
et stykke sammenfoldet graffiti
som en blomst, der er sin egen paraply
ethvert børnekor
utallige sæt nosser, der holdes oppe i kroppen
af tarmenes snappelystne
hundehvalpe

ikke nu, skat
de små synger

jeg kan ikke få dig til at huske det, du forsøger
at genkende i mine glasøjne
jeg kan ikke være din fortid, så længe
jeg står foran dig
og når jeg falder tilbage, bliver også jeg
den tanke, der glider ud af dine fingre

ikke nu, skat
de voksne forsøger at glemme

jeg spuler hvalerne tørre med knækkede vandslanger og fedtede øjne
og sætter teltpløkker i deres åndehuller
for at afholde en festival på deres privatiserede rygge

ingen skal fortælle mig at naturen er hellig
for jeg er natur
jeg er en evolutionær kraft
der stivner alt dét til kunst,
der står i vejen for mine drifter

findes der noget mere sexet
end dit meningstyngede skjortebryst
og de voksende folder i din mave, der vidner om
lange dage på et sæde i en voluminøs sal,
hvor du hæver din stemme
mod alt, hvad der lægger en forsigtig kæp
i hjulet på din ideologiske cykel

jeg vil have en mand, der har vokset sig stærk og fed
af stillesiddende
protest

man har en flyttekasse, til man tager sig en ny

det er ikke et spørgsmål om plads
men om at SKABE plads

det er ikke et spørgsmål om rummelighed
det er et spørgsmål om at hæve ganen
og lade bughulen GENLYDE

med historiens vingeslag
alle verdens konkyliers ekko
af æoner af sand, der piskes gennem deres KAMRE
(disse naturens tomme stemmesale)

og gamle slagsange
med tryk på SLAG

og, i mindre grad,

SANG

livet er et åbent fængsel af tid
med hoveddøre i begge ender af dødsgangen

jeg drypper sovemiddel i vagtens kaffe
og punkterer balancen mellem fortid og fremtid
til alle mine minder er en vind, der pisker aviserne
med kiggehuller til oldtimey privatdetektiver
rundt i høje spiraler
af sort og hvidt
foran vores sekskantede, velsmagende
celler