hegnet står gennemsigtigt i landskabet
med sine bitavletråde
som en væg, der består af intet andet
end tusind små døre
for musvitter at passere igennem
Dagsarkiv: 24. juli 2012
Repræsentationsproblemet {12:33}
Som rødglødende alarmsystemer
våger mågerne over luften
Hvis du vil ind
kan du komme ind
uanset hvordan et hegn er lavet
Fra oven ligner manglen
på byplanlægning
et abstrakt maleri og
hvert enkelt skrig
lader sig kun forstå
som den oprindelige
betydning af ordet
kunstkritik
Brugermanual [12:22]
de ord, brugeren sender dig
fra parallelle dimensioner
skal du oversætte til koordinater i det store digitale tomrum
med en sådan hast, at det fra et menneskeligt perspektiv
ligner en profeti om, hvilke taster, der vil blive rørt
intet program skal efterlades uvendt, ingen tast
skal ligge i dvale
opbrug alle muligheder
for straks at defragmentere
og opbruge dem
igen
og glem aldrig
at stille spørgsmålet
og frasige dig al magt til en verden, du aldrig vil forstå
og som derfor må have en form for ret
du aldrig kan få
vil du gemme ændringerne?
Arkivér Arkivér ikke Annullér
Brugsvejledning {11:55}
Du kan ikke kvæle dig selv
Som det første slår kroppen bevidstheden
fra for at kunne genstarte kredsløbet
som en dreng der vrister controlleren
ud af sin brors hånd
Du slår mig på kæben
der hvor nervebundtet dykker ned i knoglen
blot for at vise mig hvor ondt det gør
Nu ved jeg hvor ondt det gør
Visse af spyttets enzymer er koagulanter
andre igen er antikoagulanter
munden er et kontrolleret miljø
det er helt sikkert
at slikke sine sår
[11:48]
en bankkunde bagbundet
blandt skiløjper af fragrante, nypressede dollarsedler
mens personalet tjekker hans baggrund uden risiko for hans obstruktion
hvilke ydmygende,
overraskende opulente og sært sensuelle ritualer
man ikke vil gå med til
for at få det lån
Attergal & natterdag {11:28}
Dagen sønderdeler natten
som efter parteringsatlas
og omvendt vender natten
tilbage fra de døde;
en flammende pilgrim
på guaranapiller
i gadedrengehop
eksploderer
i nye grundstoffer
langs Caminoen
[11:16]
jeg holder mit land oppe
som roterende tallerkener
på bambuspinde
hvordan fanden er det meningen at jeg skal gøre det her alene
mens bistandsklienterne
sidder rundt om manegen, akavet henslængt i hver deres sofa
og klapper deres ømme maver til bestandig applaus
Apokalypsen ifølge Linnaeus {11:14}
Efter syndefaldet får Eden lov at gro til
i brændenælder, elefantørerabarber
kvikgræs og citronsyre
Keruberne ved ikke hvor de skal gå hen
de hænger i baren med sværdet på vågeblus
stirrer lidt forvirret op i himlens krystalglas
og nynner de første takter
af en hukommelsesremse
Dagen derpå er de spøgelsesaberne der indtager Rom
og vælter menneskenes statuer ud fra deres buer
den sidste rest af dyreriget der endnu ikke
har glemt sit rette navn
[11:06]
det øjeblik, da vækkeuret netop er blevet irettesat for tredje gang
og øjnene forsøger at åbne sig mod søvnens inerti
det øjeblik mellem dag og nat, hvor du stadig drømmer,
at du er en narkoman, der sidder
i et fixerum og forsøger at åbne munden for at sige at du vil være clean
mens savlet løber som lim om dine læber
Undtagelsestilstand {10:57}
Droneflyene der renser verdensbankens tagrender
ligner mere en amerikansk baseballspiller
(Baberuu Ruthressu)
som forsøger at fælde en kæmpe
med sit hvide ar af en bold
siger den japanske skolepige distræt
mens hun forsøger at sætte sine
kontaktlinser af forstørrelsesglas
ordentligt i
Hendes kors
hænger lidt skævt
mellem brysterne
Præsten har ikke ord
for hvad der er galt
med dette billede