soldater falder som skæl ned ad bjergenes skuldre
og kronerne bøjer sig én for én
for havarerende luftskyts
mens du, min elskede, ligger i en lysning
med lukkede øjne og forestiller dig lyden af flyenes propeller
som den sagte brummen af en trofast arbejdende
computer
med et lille ufrivilligt fingerspjæt
tilføjer bankmedarbejderen
et ubevidst nul til en kundekonto
og det viser sig, at der er farvet papir nok i verden
til at kunden kan hæve fejlen
og tage hele sin uhæftede bog af sedler med til Ibiza
uden at nogen får følelsen af
at mangle noget
Der er ikke digte nok til alle
Afvigerne fra flugtruten
bliver plukket ud af himlen
med antiluftskyts
som overmodne frugter
i løssalg
og fordelt i pulverform
over alle de rigere lande
med deres snekanonblegede
bjergkroner
en kvinde i slægt med Augusto Pinochet
og hår som malm
kravler ud af en dobbelt halmbunke
og erklærer sin kærlighed
til verden som sådan
selvom munken i skovbrynet
ikke kan undgå at føle sig
særligt ramt
jeg mente det da jeg sagde
at du er velkommen
til at holde din ferie i mit hoved
pak alle dine neuroser og blødninger
og langtrukne skrig
du behøver ikke engang rydde op efter dig
jeg ønsker det, som munken ønsker at miste alt:
at blive evakueret
til et mere simpelt, mere kedeligt sted
og så komme hjem og indse
at nogen har spist en smule, bare lige akkurat lidt for meget
af min hjernegrød, mens jeg var væk
vi installerer fodscannere langs alle veje til Rom
så vi ved det, når nogen træder udenfor stregerne
og kan opsøge afvigerne én for én
for at give dem
ambivalente pandekys,
onde anelser
og splinternye sko fra Repetto
Hyænerne skutter sig
som udskårne sjakalstatuetter
kaster sine skygger væk fra faklen
Metastaserende terrorceller
under ultraviolet stråling
hver gang skyerne strejfer solen
rejser huden sig hårløst
på generalsekretærens
og generalsekretærens datters
laserbehandlede ben
Geværet føles næsten vægtløst
som afskærmet plasma
eller fuglens hule knogler
når to projektiler besætter territoriet
mellem her og der i ét væk
Kodeordet blev ved med at forandre sig
så vi følte os nødsaget til at rive
det ene øje ud på Sankt Peter
der stadig hænger
nedad på sit kors
med hovedet
fuld af blod
Vi får se om Perleportens
irisscanner vil acceptere os
kagen bobler stille som en nødtvungen jacuzzi
på ovnens tropeø
indtil den akkumulerede luft
udsender et hiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii hiii hii hi hihihhhh
som en måge eller en hyæne
eller hundrede andre dyrearter
der næsten lyder, som om de ler
mens de skriger ting til hinanden
der
sandsynligvis
ikke er sjove
Uden at gengælde kundens blik
tæller kasseassistenten sedlerne
Med bøddelaccent
spørger hun sit headset
om det stadig elsker hende
Hun begynder at græde
Hun tæller pengene om
Hendes fingre når slet ikke
at skille dem ordentligt ad
Ved indgangen forsvinder
vagtens baghoved
i en lyserød sky
