Nikolaj dukker frem fra sit værelse
med en lup
og sætter foden op på sofabordet.
Han holder luppen hen over læggen
og vifter os alle nærmere.
“Se, jeg har fået et sår!”
siger han
begejstret.

Kalle siger, jeg har strippet på skolens tag
fordi han kravlede derop
og kiggede ind af vinduet til pigernes omklædningsrum
hvor jeg stod i undertøj
og løb ud efter ham, på taget
jeg grinede, jeg var vred, jeg prøvede at være med på legen, der ikke var min
Det var min første dag på den nye skole
Og nu skulle alle bare til at synes, at jeg var klam, tænkte jeg
Just my luck

Jeg er gul og blå på benene
altid nye mærker, det kan jeg egentlig godt lide

Jeg bliver valgt sidst til gymnastisk
Det vil sige slet ikke valgt overhoved

En dag, da læreren selv deler os i to hold
prøver jeg det der “hop og skrig”
som jeg har set de andre børn gøre
når de kommer på hold med nogen
de godt kan lide

Det virker ikke
Magnus skærer sig fri af mine arme

Vi har lænket Leopolds hænder
i Fætter BR-håndjern
bag mine forældres spisestol
Han fylder 10
og vi danser for ham
Jeg ved ikke
om håndjernene
er nødvendige

Og stadig glemmer jeg at spise, sove, skide, blinke
når jeg sidder her og skriver
Også nu glemmer jeg at trække vejret
Også som barn
besvimede jeg i bryggerset
fordi jeg skulle fortælle min mor
noget meget, meget spændende

Og jeg som troede, jeg skulle være alene for evigt

Al min barnlige frygt blev gjort til skamme:
Nu har jeg totalt meget en kæreste

Nu passer jeg selv børn
Det har jeg gjort siden, jeg var 13
Så, vel strengt taget, stadig selv et barn
Som meget som man nu kan være det

Nu kommer jeg af og til
til at sige “mine børn”
selvom jeg ikke selv vil have nogen
kun låne dem
Men jeg føler mig som alles mor(d)

Nu har jeg en ring på min finger
Nu er jeg så småt ved at vende mig til den/Nu er jeg så småt holdt op med at være bange for den

Nu har jeg venner, som hverken er usynlige
eller falske
Nu er der pludselig mennesker som mig,
og pudsigt
som de må have været der hele tiden
og sparket til småsten
og hinkesten
og hinkestensbriller
i andre kommuner
og jeg har læst digte
og min kæreste har været bange for døden
og for Gud
og Cecilie har haft en hamster
og Sune har spillet skak
og Mirja har længtes efter at få gyldne krøller
efter kemo

Så blev vi voksne,
Så blev vi til,
for alvor til,
Så fandt vi hinanden

Og idag er det hele egentlig
ret OK

Jeg blev kønsmoden ret sent
men kærlighedsmoden før alle de andre.
Jeg løste problemet
ved at have en usynlig kæreste.
Det er faktisk ham, jeg husker bedst
af alle
mine pubertære forelskelser.

Det er ikke til at bære

SÅ er det hjem
og hele vejen har jeg en fortællerstemme i hovedet
(Ligesom du har fortalt mig, at du havde af og til)
Og ‘jeg’ er ‘hun’
og bladene på grenene på træerne
er sådan og sådan
Og selv udenfor historien
er jeg så og så glad
fordi jeg har fri
og syrenerne er frie
og børnene i haverne, jeg pacerer, skriger af fryd i strålerne fra haveslangen
og jeg har fået en gammel computer
man kan skrive RIGTIG hurtigt på
Det bliver til hele romaner på ingen tid, tænker jeg
Det bliver SÅ stort

Skolen er ikke et sted til læsning
faktisk

Alligevel går jeg med en bog om næsen som et halstørklæde, der er lidt for stort
og går rundt om det nye træ, de har plantet med bænk rundtomkring i gården
og læser noget, jeg ikke kan huske mere
Man skulle have skrevet den slags ned,
hvis ellers man havde forestillet sig
at det kunne blive glemt