Du er ikke ligefrem typen,
der planter en kastanje i mit hjerte
Eller sætter en prop
i mit badekar
Du sætter ikke ligefrem ild til mit hår
med al din glæde
“Hey-hop, hvad tænker du på?” spørger du
og flakser videre uden at vente på svar
“Skide sommerfugl”, tænker jeg
“Skide sommerfugl”
Hey Cecilie og læsere.
Lige en note: 2 ud af 3 af mine digte bliver væk, endskønt de angiveligt skulle blive publicerede.
Jeg aner ikke hvorfor, så bær over med mig, hvis jeg virker inaktiv.
Det er jeg overhovedet ikke. Mine sidste fire-fem digte ligger bare og sover et hemmeligt sted.
I’ll be back! Kapow!
Hvad har jeg også gjort dig?
Vejret udenfor er så fint
men gråt, men fint, men solrigt, men fint, men fint, men fint, men hedt, men fint!
Åh, der er noget, jeg savner!
Jeg får så ondt af mig selv og i hovedet
Jeg er cirka totalt uinspireret
og til eksamen
og der er ingen gymnasial afsat tekst
at tage afsæt i
for hey, “du går jo ikke i skole mere”
Jeg er total ude af træning
Når jeg ikke kan skrive
skriver jeg mere hverdagsagtigt
end jeg taler i min hverdag
Når jeg ikke kan skrive
tager jeg en hat på
og leger normal
Når jeg ikke kan skrive
kan jeg ikke skrive
andet end
at jeg ikke kan skrive
andet end om ikke at skrive (andet)
Og noget jeg har læst
smitter af
Jeg tror måske, man skulle tage at lufte lidt ud
inden der går Theis i den
Jeg nægter at skrive
om goplen igen!
Men ærlig talt!
Hvor får jeg dødsangst
af alle de tekster, der flyder fra mig
som sand i kæmpens næve
Ærlig talt
hvor jeg hader
teatret, der øjeblikkeligt udfolder sig
og dør hen i mindet
Ærlig talt!
Alt burde automatisk
blive brændt ned på en DVD
Og så skrev man sit første langdigt
og man publicerede
og det blev væk
Og man havde skrevet det direkte til nettet
“live”
Så det blev virkelig, virkelig væk
….
Sådan sker det
et lille afsæt
med vuggende vinger
og pulsende muskler
en plumfed engel
der ikke kan danse
Men blive set!
blive set, det kan den!
Min sjæl er fyldt med vindruer
Der er ikke tale om træer
eller buske
men om løse sten
diamanter i et hvidt klæde
raslende rosiner, der slår mod min nyre
I mit hjerte, har jeg plantet et oliventræ
som duerne sidder i
som de hvide duer sidder i
De pikker stenene ud
som øjne
I dag har 13 digtere liveskrevet sammen i et google docs-dokument, for Slagtryk, for Txtville (, for fædrelandet!). Der var fri leg – intet tema, ingen restriktioner på hvad vi måtte gøre med – og mod – hinandens tekst. Vi skrev officielt kl. 10-13, men fællesdigtet flød ud over rammerne, folk kunne hverken vente eller stoppe igen. Og det er faktisk også, så vidt jeg kan skimme, blevet federe siden jeg holdt op med at skrive, og gjorde et svageligt forsøg på at stoppe de andre, kl. 13. Dokumentet kan ses her:
Tekstens forfattere er:
1. Mogens Bynkou Nielsen
2. Rune Kjær Rasmussen
3. Philip Martinussen
4. Ditte Holm Bro
5. Levi Ekberg
6. Noa Kjærsgaard Hansen
7. Poul Lynggaard Damgaard
8. Liv Nimand Duvå
9. Anne Katrine Bagai
10. Victor Ovesen
11. Line Toftsø Nyholm
12. Alma Josefina El Said
13. moi
Teksten bliver også publiceret på Slagtryks hjemmeside på et tidspunkt – da dog i frossent format som den så ud ca. 13.02 i dag, da skriften officielt var ovre.
Jeg fik vist aldrig reklameret for min seneste udgivelse her på bloggen. Det er mit første bogobjekt, mit første udgivne langdigt (alle mine hidtidige bøger er kortprosa), det hedder Paranoiadigt, det er udgivet på det digitalt banebrydende forlag Weltscherz, og det koster 75 kr. Ved klik på værkets titel kan man også se releasen fra d. 26/11 inkl. præsentation, oplæsning fra værket og interview.
