selv et ur med smadret ansigt har ret
hvis klokken er 10 minutter over 10
så viserne altid ligner
to vrede, sammenknebne øjenbryn
Kategoriarkiv: Tekst
Under huden (12:27)
Der er intet som at være sort om munden
efter at have suttet på lidt ild i røven
fail faster
det gælder om at få vasket naiviteten af
så du kan komme ind under huden
die younger
Action (12:20)
der er intet der kan vande dine fødders rødder
som en spand tårer fra dit ansigt
der er en himmel til forskel
i dine øjne
går
alle ligninger op
hænderne op
væksten, vennetjenester
der er en sort hvalp i din mund
den hedder Kaj
over dine øjne hænger et par triste versefødder
vi skal samme vej
som en gud skriger [12:15]
som en hjort længes efter vand
så skriger jeg efter dig, oh hud
der er kraft i dit lysekronerevir
og kun i din ild lægger jeg min hånd
til jeg har svedet evige handsker om mine kærtegn
og min tørst er så bundløs,
at jeg aldrig mere orker
at drikke.
action! [12:08]
hvis det var mig, ville jeg gøre
noget
ikke bare stå dér med tårerne drivende ned ad kinderne,
fødderne solidt plantet i en march ned ad gaden,
ti klageskrivelser i den ene hånd
og en opsigelse i den anden
Politisk diskussion (12:02)
Du har munden smurt med maskingeværsalve
der er kun et nummer i din ligning
og det er det sidste
jeg ville gøre / jeg ville gøre / jeg ville gøre
Hold dig oprejst, det er din tur!
politisk diskussion [11:57]
din næste opgave er
at argumentere mod min holdning.
jeg vil udtrykke min holdning som en ligning:
et af tallene i denne ligning er 2.
sæt i gang!
Arbejdsplads … (11:52)
Med ild i armhulen
og rejsefeber nok til en hel julefrokost
så tænker jeg ikke over
hvad jeg klynger mig til
eller hvor det bringer mig hen
A og B er altid spørgsmålet
to punkter i en rejse
jeg ikke tager afsted på
fordi min chef åbner
munden af kaminild og maskingeværsalve
venner [11:44]
skibet er ladet med
1500 maskinpistoler
800 kasser ekstra ammunition
og en besætning, der allerede før vi lægger fra kaj
har besluttet sig for at blive venner
