Jeg får totalt angst af de andres dygtighed
Og hvis de så ligefrem indrømmer at tække ud efter stjernerne
“hey, fuckit, jeg rækker sgu ud efter stjernerne”
Dét kan de ikke være bekendt

Vi må konstant minde hinanden om at glemme fortiden
ellers går vi glip af alt det smukke.

Noget faldt ud af mig
og satte sig så fast på dine hænder

Engang slog jeg hul på et fugleæg
Det mindede mig uvilkårligt om nu

Det ligner noget, der engang har været levende,
siger jeg og får lyst til at græde, men kan ikke rigtig
Ja, siger du og tørrer hænderne af i frottélagnets fersken

Du må konstant minde mig om at sige de kærlige ord med indlevelse
ellers går du glip af alt det smukke.

Jeg må konstant minde dig om at se op på himlen
ellers går du glip af alt det smukke.

Ja?
ja
jajajadah

Hvad som helst, sig blot ikke måske
Du må IKKE sige måske, far!

Far forklarer mig først om faren ved ultimatummer
og siger så nej

she’s got the whole world in her skirt,
she’s got the whole world in her skirt,
she’s got the whole world in her skirt,
she’s got the whole world in her skirt.

Så er vi kørt over broen
og noget lægger sig over mig
Jeg er 6 år, Bryan Ferry synger I’m in the mood for love
Jeg synger, Ahmenamuh follår!

Med al den følelse jeg kan præstere

Så går solen ned over markerne
Sådan males alting lyserødt før mørket
Så bliver det mørkt, så synger jeg om det

Men for serious,
er det ikke snart på tide at snakke
om den kæmpemæssige blæksprutte
der ligger inde i stuen
med hjertet pulserende som budding helt ud i hjørnerne?

Barndommen fremmanede sigselv
som en ånd

Nu flyder min blæk blåt,
rosa, hvidt
Nu dier et lille væsen, hvidt
Ved mit bryst, hvidt

Hvordan er det lige gået til?