Det hele handler om at brække sin finger
af i fandens greb og forsvinde
ind i det høje græs som et firben

Det hele handler om at placere sin sender
langt under grunden som et reservoir af vand
der pinger når dråberne slår sig ned

Det hele handler om at opbevare sit hjerte på køl
og investere i et spritnyt termometer

Det hele handler om at bede
markedet pakke boderne sammen
før natten falder som sod på barnets pande

Det hele handler om at endevende værelset

hurtigt som en kvinde man endnu ikke har været indeni

Det hele handler om at afgive et vagt
signalement og sætte efterforskningen i stå

Det hele handler om at holde vejret
spærret inde bag tænderne
der hvor verset ender

Inspektøren lyver om seismografen
når han kalder den en løgner for at kunne udvide
stødepudezonen med et ekstra hak
indtil stakkene løber over i lagkagediagrammet
som luksusfloder af stearin gennem glasur

To brødre spiser middag
sammen i det vinrøde aftenlys
der filtreres gennem plastikforhæng
og duften af PVC

Brødet knækkes over på midten
af en opvarter – en waiter –
mens imperiets skulder smuldrer
i havet ved den fjerneste kyst

I midten af byen bryder fontænen ud i gråd
for at kalde de forelskede teenagere der cykler forbi
som en sværm af bier på flugt
fra røgdykkernes øveterræn
tilbage

Der hvor de befinder sig lige nu
er der ikke brug for egennavne
og derfor glemmer de hurtigt
hvad de egentligt hedder

Hun står op i sengen og vrister
stjernebillederne fra hinanden
med sammenbidte tænder

for præcis sytten år siden begynder lyden
af knoglesplinter at vokse
ud af fjerkræsaksens mund

på monitoren kan man tydeligt se
stemmerne i hendes hoved
fremføre dialogen til et krybbespil

på den anden side af hospitalets gavl
synes appenineranemonernes dufttentakler
at lyse i mørket før de kravler
ned i halsen på en knoglegul kolibri

konfliktfotografen smugler frøene hjem
i bunden af sit objektiv
uden at forstå situationens alvor

jordklumper forsvinder mellem kvindens fingre
mens alle sover går golfstrømmen i stå
før jorden dukker op igen med nybagte forkastninger
dybt inde i Krabbetågen
tager hun sig selv i at le

Lysavisen lyver ikke
programmøren læser lysavisen
indtil programmøren ikke læser lysavisen længere
blot ser et mønster der bølger grønt
som kornet på marken
om foråret
der venter tålmodigt på regn
der venter på et lyn
fra en højspændt himmel
fra et lavtryk
et skift i lys og temperatur
der kan forløse
mineralernes oprør

Der er ikke digte nok til alle

Afvigerne fra flugtruten
bliver plukket ud af himlen
med antiluftskyts
som overmodne frugter
i løssalg
og fordelt i pulverform
over alle de rigere lande
med deres snekanonblegede
bjergkroner

en kvinde i slægt med Augusto Pinochet
og hår som malm
kravler ud af en dobbelt halmbunke
og erklærer sin kærlighed
til verden som sådan
selvom munken i skovbrynet
ikke kan undgå at føle sig
særligt ramt

Hyænerne skutter sig
som udskårne sjakalstatuetter
kaster sine skygger væk fra faklen

Metastaserende terrorceller
under ultraviolet stråling
hver gang skyerne strejfer solen
rejser huden sig hårløst
på generalsekretærens
og generalsekretærens datters
laserbehandlede ben

Geværet føles næsten vægtløst
som afskærmet plasma
eller fuglens hule knogler
når to projektiler besætter territoriet
mellem her og der i ét væk

Kodeordet blev ved med at forandre sig
så vi følte os nødsaget til at rive
det ene øje ud på Sankt Peter
der stadig hænger
nedad på sit kors
med hovedet
fuld af blod

Vi får se om Perleportens
irisscanner vil acceptere os

Uden at gengælde kundens blik
tæller kasseassistenten sedlerne

Med bøddelaccent

spørger hun sit headset

om det stadig elsker hende

Hun begynder at græde
Hun tæller pengene om
Hendes fingre når slet ikke
at skille dem ordentligt ad

Ved indgangen forsvinder
vagtens baghoved
i en lyserød sky