Jeg får så ondt af mig selv og i hovedet
Jeg er cirka totalt uinspireret
og til eksamen
og der er ingen gymnasial afsat tekst
at tage afsæt i
for hey, “du går jo ikke i skole mere”
Jeg er total ude af træning

Når jeg ikke kan skrive
skriver jeg mere hverdagsagtigt
end jeg taler i min hverdag
Når jeg ikke kan skrive
tager jeg en hat på
og leger normal
Når jeg ikke kan skrive
kan jeg ikke skrive
andet end
at jeg ikke kan skrive
andet end om ikke at skrive (andet)

Og noget jeg har læst
smitter af

Jeg tror måske, man skulle tage at lufte lidt ud
inden der går Theis i den

Jeg nægter at skrive
om goplen igen! 

Men ærlig talt!
Hvor får jeg dødsangst
af alle de tekster, der flyder fra mig
som sand i kæmpens næve
Ærlig talt
hvor jeg hader
teatret, der øjeblikkeligt udfolder sig
og dør hen i mindet

Ærlig talt!
Alt burde automatisk
blive brændt ned på en DVD

Og så skrev man sit første langdigt

og man publicerede

og det blev væk

Og man havde skrevet det direkte til nettet

“live”

Så det blev virkelig, virkelig væk

 ….

Min sjæl er fyldt med vindruer

Der er ikke tale om træer

eller buske

men om løse sten

diamanter i et hvidt klæde

raslende rosiner, der slår mod min nyre

I mit hjerte, har jeg plantet et oliventræ

som duerne sidder i

som de hvide duer sidder i

De pikker stenene ud

som øjne