Din tale er som citroner, umulig at kysse. Lad os brænde den, til skriften dukker frem, og du mærker varmen af nye afsløringer i maven. Det gør kun ondt, indtil du holder op med at skrige. Det ligner kun volapyk, indtil du begynder at skrive det ned. Vold er også en form for terapi, siger jeg og stikker dig en knytnæve som et kandiseret æble rakt ud fra én af utallige vogne i tivoli. Du må selv om, hvornår du vil bruge den, siger jeg og blinker med det øje, der ikke kan åbnes.