Det er normen, at mennesker er overflader, man kan bumpe ind i eller behandle med alle sine egne blandinger af insektdræbende giftstoffer. Det er undtagelsen, at jeg rækker ud og igennem en hud, til jeg mærker det fugtige hjerte dunke mod min hånd som et minde om barndommens forskrækkede, nyindkøbte marsvin. Hvis du nyser nu, vil vi begge være byttedyr for evigt. Hvis jeg sårer dig, er det altid et uheld, der efterlader skrammer på huden, der nægter at hele. Det er normen, at man ikke kan tale med sine kæledyr. Eller snarere: At de ikke kan svare.