krum tæerne til en sprint [13:48]

det gælder om at fejle så hårdt og så længe
at du aldrig vil behøve fejle igen
det gælder om at gøre fortiden så skamfuldt tåkrummende
at du vil kaste den op som en liter ren vodka
og sprinte ind i din nyfundne lykke
som mest af alt består af
manglen på alt det, der fandtes før

intet barn bør snydes for
en ulykkelig opvækst

Der er intet … (13:39)

Der er intet som en spand fuld af ejendomsret

tænk: at få noget inden for vesten
at glemme verden et øjeblik

vær så god at sluge

Der er intet som et køkken
rundt om din kvinde

Der er intet … (13:35)

Der er intet som en spand fuld af sultne børn

tænk: at slippe af med en sandstrand
i halsen

vær så god at holde vejret

Der er intet som et nødråb
som kan undgås
selvom det er både hørt og set

Der er intet … (13:24)

Der er intet som en spand fuld af ulykke

tænk: at hejse himlen ned i et ansigt
for at fylde nye tårer på drengen

vær så god at vær så god

Der er intet som en lussing
når den følges op af endnu en

Der er intet … (13:16)

Der er intet som en spand fuld af kulturel elite

tænk: at skubbe til holdninger
så hele læsset vælter

vær så god at tage skjorten af

Der er intet som en “nøgen kvinde”
hvis vi taler et samfund
der går i knæ på grund af et andet

Der er intet … (13:10)

Der er intet som spand fuld af pisk

tænk: at miste besindelsen over
en afvisende krop

vær så god at smøre en sandwich

Der er intet som en vennetjeneste
når den er dikteret af et kærtegn

Der er intet … (13:04)

Der er intet som en spand fuld af hundehvalpe

tænk: at løfte en skovl af pels og
strø det over den brændende jord

vær så god at gå med blødende fødder

Der er intet som en undskyldning
når den er akkompagneret
af et par kaminvarme sutsko

[12:58]

jeg vil hellere være en hvalp i din mund
end savl for dine fødder

jeg vil hellere hente dine sutsko
end lave dig en sandwich
i et køkken, jeg omhyggeligt har bygget om mig selv
af alle de skjorter, du har smidt ud
siden første gang jeg svang min pisk
og gøede
at du skulle tage den af

Underhunden (12:49)

Malk det gevær for holdninger
du er præsidentjomfruen på et
skib ladet med venner

Små kaniner er stablet
som kugler til kanoner
der som smurt med
ekstra jomfru olivenolie

Tænk på det hav
der skal sejles over
tænk på det lys
som du har sat dig i

Så skal jeg nok vaske
den brændende jord med
en spandfuld hundehvalpe