Tag-arkiv: kompaktskrift

SKRIVEBLOKERINGSDIGT (som en hund i et jakkesæt / I have no idea what I’m doing)

Posted on by
1

jeg er fanget mellem krop og sind mellem sex og ord altid på vej begge steder hen en vis vaklen et milisekunds forsinkelse i et tilfældigt dansetrin distraheret af en tanke det er nok til at snuble tre skridt længere henne, enhver flirt ødelagt af egen betragtende drøm, det er nok til at falde så langt ind i rytmen at jeg falder igennem, glem rytmen glem sangen glem alt andet end kroppens perfekte reflekser altid i takt med takten kroppen er takten som jesus er vejen, derfor han kunne gå på vandet, fordi man ikke kan falde igennem hvis man er bunden, lad hjernen smelte lad monologen fortabe sig og blive en samtale en dans af sætninger der aldrig bryder sig selv aldrig betyder sig selv men betyder intentioner og kærtegn bryder isen poesien er at flirte med mig selv, at flirte med alt men aldrig med ingenting intet er de eneste øjne der kan stirre dig blind, alt sagt skævt i en omvej til øret fordi ligeud standser dansen og gør den til transport fra a til b transprog det er her jeg er fanget som en trans i et guldbur af uønsket skønhed født ind i a bygget fast og altid med denne længsel efter b i kroppen, to b or not to b that is the question that answers me, her i kroppen der er fængslet og livet og vejen, den store distraktion den sidste skuffelse mit hylster som jeg tror jeg er fanget i fordi mit sind er fraværende, derfor jeg aldrig føler mig hjemme, fordi fraværende ikke er et sted, lad hjernen smelte ind i sine neuroner glide gennem sine aksoner weeeee simpelt som forlystelse easy as pee og samme utænkelige lettelse, uden formel uden grund, bare en trykken og den nydelse der består af forsvundet ubehag, fanget i et øjeblik så langt som livet mellem den allerede fremmede fortid, tabt til mental stivelse pinlig i sin uværgerlighed, og den forræderisk skiftende fremtid, som en ven du aldrig ved hvor du har, og hvem var det der sagde at musik er punktet midt imellem sex og samtale, kroppens rytme de to stemmers rytme konstant afløsende hinanden ikke som en fortid og en fremtid men som det cirkulære kys af tanker to munde der renser hinanden for ørken renser hinanden for mangel, kroppen forstår ikke ordet mangel det er sindets parasit alle disse ord for fravær, tænk IKKE på chokolade du vil tabe dig omnomnomnom, tænk IKKE på den gabende tomhed der åbner sig når du undersøger dine egne hulrum det er kræftens anatomi, kroppens hulrum i naturlig størrelse designet til at fyldes og tømmes i en rytme som rock, kun standset momentært af sindets camouflerede overvågningssten denne blodprop af observation, som dyredokumentar knust under en slentrende elefantfod, åh alle de penge det elskede kamera tabt til naturens uorden, af træ er papiret kommet til træ skal det atter blive, dage der forløber uden et eneste perfekt huskende øje tabt til en fortid der aldrig kan stivne i mangel på maskinens præcision, hold nu op med at skrive om som katten om den varme grød, begynd at danse ordenes rytme som en squaredance om en moské som et måske når stemmen byder op til skrig som en stille hvisken til svar en hvisken der tvinger læseren til at komme så tæt på at det måske hvis der er mørkt nok i dette hjørne fører til en vågendrøm af et kys, en kamikazepilot af levet liv der måske overlever længere og tager permanent bolig i hjernen som en helgen fra fjerne lande der bringer lykke og frodig høst til den hyldende mængde af overtroiske neuroner

MORGENBØN (giv os i dag vor daglige brøde)

Posted on by
1

satan vor, dybt inde i helvede, du som står i vejen for mennesket. giv mig i dag mit daglige problem og lad mig langsomt løse det, som den legesyge matematiker løser sin ligning. led efter mig i mine flakkende øjne, som også jeg leder efter mennesket bag pupillernes blænder. ske min vilje om ikke i ord og handling, så i den dans af spændstig eftergivenhed, hvormed jeg modtager mine modstanderes slag. fri mig fra lykken, den passiviserende, som lænker mig til det, jeg allerede har. lad mig ikke sætte mig på min gradvist smeltende røv og smile succesens smil, men find hver dag en ny fejl og omrokér prikkerne, så jeg på ny må forbinde dem. thi min er fortiden, fremtiden og det møre fletværk, der kæder dem sammen.

med pik skal mand bygges

Posted on by
2

her er en pik som en snegl opad maven med pik skal mand bygges med sværd skal skov fældes med fallos skal manden miste sine lemmer og blive en gejser af primal kraft som en kølle i ansigtet på sig selv som at banke hovedet mod klosterets dør i forvisning om at det samtidigt brølende ansigt runger genlyder højere længere end næven ikke kun gennem klostrets stille haller men gennem sig selv som et ekko der sluger sin tunge og kommer som et springvand i den anden ende, hvad kunne være mere erotisk end at sutte den af på sig selv at stikke tungen dybt ind i sit eget kys se hvor stor min pik er se hvor meget af mig den fylder ikke megen spildplads sat af til arme og ben og den slags formaliteter bare pik langt op i kvindens stille haller, her er en pik her er en kødfuld ramme omkring den, med pik skal mand tilfredsstilles med sværd skal skæg barberes med skuresvamp skal tand børstes til vi når ind til det essentielle alt det kun modet nej dumdristigheden kan skrælle sig ind til, alt det der gør en mand til de stolthedsprovokerende sørgelige rester af en mand efterladende sig en dusin vellykkede produkter af sæd stående omkring deres nu ikke længere brølende ophav stadig rungende i deres ører som tinnitus som modsætningen til et brøl den anden ekstrem der automatisk opstår i sindet, brølets ophav hvilende i en grav med stenen ikke stående ved men lagt hen over som en mur mod jordens ædende næring her hviler en mand endelig efter livets skurende masturbation med hjernens kræftagtige frembrusen skal kvinde erobres med sten skal lig holdes nede med slet skjult kærlighed skal onanien inkludere hele verden af nosser er du kommet til brøl skal du blive og med pik skal mand afsluttes

erased by the blotchy make-up of somebody’s love

Posted on by
Svar

(to Cecilia Giménez)

a friend is just a stranger you’ve yet to meet. and you you you you will be in the eye will be the eye of the beholder leaning in to make just one of the two reflections of other bend all the way into the skull, eyes wide open to allow for as much expansion of the art of friendship as possible oh that reflection it’s dead the moment it touches the matte warmth of the skin, that’s what I always say, a friend is just a stranger who never became a lover, a lover is just a friend you lost at the point of impact all things merging together becoming unbearably hot unbearably close like meteor meeting earth’s personal space melting metal across the atmosphere like electric blanket, I sleep alone to forget/remember that sleeping in someone’s arms is impossible, there’s only lying in his arms pretending to be asleep because it’s not romantic that it’s too hot and you have nowhere to put that arm, and really all in all there’s just too much person there to lose consciousness, me I can forget, me I can ignore and fall into blissful chaotic nothingness of memory-wiping dreamscape like ecce homo touched-up by a well-meaning old spanish lady, oh aren’t we all eventually touched-up by a well-meaning old spanish lady, like lying in another’s arms pretending not to be slowly erased by the blotchy make-up of somebody’s love

netmyg

Posted on by
Svar

myggenet myggenet et netværk af udelukkelse et skakspil af tomhed en serie af slukkede tv-skærme der åbner sig mod verden og tegner et billede større end sig selv hver pixel uvidende om den større sammenhæng, hvad ser en myg når den sætter sig på et net ser den udelukkelse ser den afspærring eller ser den en simpel overflade, kan en myg træde ved siden af et myggenets tråde og et øjeblik være bange for at falde igennem kan en myg overhovedet være bange for at falde, eller for at gennemtrænge barrierer der så solide ud, omvendt edderkoppespindskræk, omvendt flue mod den uforståeligt tilstedeværende rude, hvis jeg var en flue ville jeg så også støde hovedet uendeligt mod ruden i sansernes stædige insisteren på at intet bør være her, ville jeg nægte at tro på det jeg ikke kan erfare som en ateist nægter at tro på gud lige til hjernerystelsen udført som et ritual som en trosbekendelse til selvsamme rystede hjerne, det er vel en slags win-win hvis jeg ryster min hjerne retarderet og dermed udeslutter det ikkeerkendte for altid, er det mon rudeskræk der bevæger fluer til at skifte retning uden grund, at fortsætte i samme retning i længere tid indeholder trods alt altid denne gradvist større risiko for at ramme en usynlig barrikade, myggenet den sublime ironi i myggen der flyver for hurtigt og fanges ubehjælpeligt i et sådant net hvilken bedre måde at holde ude end ved at fange i egen mur til evigt skue til minde som galgebakken som pælen mod himlen med et afhugget hoved som grillspyd for enden, ligner grangiveligt en pindemand med amputerede lemmer og svulstigtbarokt hoved en slags handicappet hypermenneske, next level erkendelse next level anoreksi next level myggenet som afhuggede lemmer der holder hinanden i hånden i et sublimt mønster ingen af dem selv kan se, netværkende lemmer der suger sig selv tomme til de er streger der ikke repræsenterer andet end en rørig mygs sidste syn før den bremser og skifter retning

FØRSTE LUDERDIGT (pick a sin we’re at war)

Posted on by
14

luder luder pants on fire spreder af uhygiejniske former for nærhed sygdomme af hjertet som far-mor-børn med helt forkerte undertoner skuespillerne fordelt i helt forkerte roller, barnet som voksen og den voksne som kvinde, eller som usynlig mand usynlige muligheder spredende sig ud fra bordellet som en ivrigt selvkneppende virus, sygdomme af hjertet som eksponentielt voksende hudsult som en fedtrand om fire hamrende kamre, hænder der griber ud og omkranser noget blødt, et bryst en balle en smilende kind, kast hende i søen og se om silikonen flyder kosmetiske operationer ikke forfængelighed ikke frynsegoder men en redningsvest om brystet, du siger at grænser redder liv at undertrykkelse er en form for omsorg men store terapeut, du som er i himlens registre, hvordan overtaler jeg min krop til at sælge sig selv til samfundet når jeg er den bro der skal brændes for at nå det forjættede land, landet uden jætter, uden primale kæmper med deres sværd af kød og blod og deres skjolde af malede talende munde spyende sæd der får ukrudt til at spire, og alle de kønssygdomme, forkølelsessår og barnesår og kærestesorg og begær dunkende i maven som en jætte der banker på, bekæmp dem indefra med steriliserede mavefornemmelser, kvælertag som korset om den ulideligt talende hals, “jeg prøver så indædt at elske dig men du insisterer på at have unævnelige lemmer der spreder sig som tentakler som sædceller som infektioner ud gennem mine arme”, pants on fire bekæmp ild med andre former for ild, renselsen lutrelsen i den hellige kirke op i hvid røg en pave som et helligt spøgelse af civilisationens første chok ved mødet med civilisationen, den hellige kvindes råbende mund, pick a side a sin a set of genitals we’re at war another revolution of the same old record we will never surrender to anyone’s ejaculating heart, ingen ingen ingen skal slikke min hellige kebab uden først at aflægge ed om tanker der følger feminismens hellige trafikregler, luder luder så bukserne flyver og lander på et trafiklys hvordan skal vi dog finde vej ud af hinanden hvordan skal vi forholde os til kussens kneppende kaos på anden måde end ved at holde hinanden blidt for munden og bede bede bede