hr. terapeut det virker mistænkeligt meget som om denne behandling er en straf, mindre ahh endelig kan jeg udånde mine affaldsstoffer og mere brace yourselves therapy is coming, så mange historier om hvordan livet er hårdt omkring mig, hvordan mennesker såres af mine imagined slights, og ja hr. terapeut jeg ved at jeg råber mine behov fra hustagene som gospel, men tror du virkelig det er fordi de er blevet hørt for meget, og ja hr. terapeut jeg ved at jeg damptromler ethvert behov jeg ser i et andet menneskes øjne, stryger det fladt så jeg ikke kan gribe om det med kærlige hænder, men tror du virkelig det er fordi jeg selv er blevet set fra alt for mange vinkler, som i livet når vi aldrig rigtigt til mig i min terapi men gentager pladen jeg fik i vuggegave, en single, a-siden er john cages stilhed og b-siden er et langtrukkent chant, ikke bønner men en række adjektiver som klistermærketattoos på min krop, du kan stole på os siger terapeuten med stemme som trompet af sammenrullede straffeattester, terapeuten og hans hær af diskret forklarende pårørende, se dem hviske bag tusind talk to the hands, vi fornyr hvert ord før det falmer siger terapeuten, kom lad os synge den sammen mary poppins style, hønsehakket der overdøver gråden, sangen om sulten:

superkold og egoistisk løgner og patetisk
stædig pivefalsk manipulerende dramatisk
opmærksomhedssøgende psykotisk psykopatisk
superkold og egoistisk løgner og patetisk

amdiddliddliddl amdiddlej amdiddliddliddl amdiddlej
amdiddliddliddl amdiddlej amdiddliddliddl amdiddlej

så gør vi sådan når vi vasker din mund med sæbe til intet kommer ud andet end bobler som små regnbuer af stilhed, åndelig udvikling er at indse at du er tildelt rollen som den eneste voksne i verden og det skal bankes in hammer style, can’t touch this heart, for terapeuter begynder ikke slagsmål de gør dem færdige, terapeuter helbreder ikke klienter de gør dem færdige

så sidder vi her igen hr. terapeut, nikkedukken med blokken og skildpadden der skærer sig fri af sit skjold, du siger at du skal bruge de første seancer på at lære min historie at kende så sig mig, hvor meget skal jeg bløde før du tørrer det op, hvor meget af mit forsvar skal jeg skære væk når det hele er mig, men nånej stop terapeuter svarer ikke på spørgsmål de stiller dem, eller de stiller ét spørgsmål som hakkende grammofon, hvordan føles det at have seler hvordan føles det at gå med hat hvordan føles det at spise jordbær hvordan føles dit og dat, se hr. terapeut jeg har lavet en maskine der kan erstatte dig, den ligner internettet fra the IT crowd, den ligner marvin minskys useless machine, se der er to knapper, tryk på den ene og maskinen siger “og hvordan føles det så”, tryk på den anden og maskinen dispenser et stykke kleenex, og hvordan føles det så, jeg skal fortælle dig hvordan det føles hr. terapeut, det føles som at svømme i gummi, det føles som at eksaminere en væg og for hvert stadig mere insisterende og utålmodige spørgsmål lempe sig tættere og tættere på definitionen af sindssyge