Her vender kragerne deres blikke mod havet som dåser, der kastes stadigt længere ud. Som en konkurrence i forurening, i hvem der sover bedst om natten i visheden om at intet fuldstændig forsvinder, men blot skjules under overfladerne på stadigt nye verdener. Ingen steder ender, hver grænse er blot en rille i verdens roligt ekspanderende hud. I går mødte jeg en mand, der havde fået begge sine øjne fjernet som toårig, fordi han var født med svulster bag hornhinderne. Den kvalme glæde ved tanken om huller i dåbsgave, som den eneste måde at undgå de evigt ekspanderende øjne. Her er en mangel som en boble i kærlighedens plast. Her er de aldrig tørløbende plastre, jeg trækker ud af mine lommer som klovnen sine lommetørklæder. Jeg har givet dig den tomme skal; Herfra er det op til dig, om den fyldes med havets ødelagte koraller eller dåbsvandets dybe ro.