[18:14]

Jeg skriver hemmelige breve til dig, med usynligt blæk og lukkede øjne, så jeg ikke kommer til at se hvad jeg skriver. Jeg vil ikke vide, om du har det lys eller den væske, der kan få skriften til at tone frem. Jeg vil bare vide, at du har modtaget kuverten. Jeg forestiller mig at du åbner den, som man står op af en stramt redt seng om morgenen. Imens reder jeg håret tilbage i en knold. Det føles som at samle mine tanker.

En tanke om “[18:14]”

Skriv et svar