jeg finder dig som et blindt barn, der klikker fraværende med tungen. jeg tror, at jeg kan mærke på mit ansigt, hvor du er. i virkeligheden lytter jeg efter mit eget ekko, mine lyde der springer fra mig som nys og kolliderer med dig og med sig selv. verden er en pinballmaskine og jeg er kuglen. jeg lukker de ubrugelige øjne og lader som om jeg står hen over glasset og ser hele landskabet ske.