i nat visner alle rhododendronerne i byboernes vinduesbede
og parrene holder op med at skændes
for i stedet at se på hinanden som fremmede, der er brudt ind i deres lejlighed

og intet af dette interesserer mig, fordi alt hvad jeg kan tænke på
er hvordan jeg færdiggør mine minder
billedet af min døde far i hospitalssengen, min bedste vens hadefulde ansigt mens hun sparker døren i, min grædende ekskæreste på sengen
problemer uden løsning, uden afslutning
som gaver, man kan bytte til andre farver, men aldrig smide ud
som et spørgsmål, man ikke kan besvare uden at stille et nyt
hvordan mummificerer jeg et stykke kærlighed
hvordan trækker jeg dagene ud af mit hoved
og lægger dem et sted, jeg ikke kan finde igen
så de endelig kan sove