jeg regner på dråberne
der glider ned ad dit ansigt
cirka femogtyve
perfekt rundet i øjenkrogene, så langstrakte
og til sidste forsvundet ind i hinanden
dine kinder er et netværk af åer, et hav der spirer
af rødder fra himlen
logistikken er uimodsigelig
du kan brødføde et mikroskopisk økosystem

læg dig ned og luk øjnene
du kan være poseidon
uden at bidrage med andet end din gråd

lad naturen bygge evolutioner i dine dale