kongen kaster lysblomster i gabet
som en fredstidens sabelsluger
en, to, tre går de ned
muldvarpe på vej mod mavens hule
der trækkes tilbage, så snart de har gravet sig halvvejs ned

det rasper i halsen, siger kongen, når han holder pause for at trække vejret
er det ikke ironisk
han smiler som en jæger stående over sit bytte

altimens dronningen kaster trætte sideblikke
og drikker sin the