børn skal høres som en hvisken i krogene
knapt decifrerbar og aldrig til at knytte
til en fysisk form
ikke engang skyggerne af vores afkom ser vi
blot denne høflige snigen sig langs formørkede vægge
som var de aldrig kommet ud af vores kroppe
med skrig og blod
men opstået af vores henkastede tanker
en kedelig søndag pareftermiddag
og derefter umulige at genkalde sig