START [10:00]

alt finder
i sidste ende
et sted at foregå

fuglene på grenene
og i mangel på grene, ledninger

kvinderne i kjolerne
og i mangel på kjoler, bukser

berømthederne i deres hoveder
eller i deres venners hoveder
eller i den bundløse fælles mave på et tusindtal af fans

og ja, også
videnskabsmanden et sted bag
papirtynde briller
og en brilletyk lup, der tilsammen
bøjer lyset i en blød tango fra verden til øjne
mens han med sin dybeste, mest autoritære stemme
forsøger at undgå at svaje i takt
og spørger

“Og hvad foregår der så her?”

Skriv et svar