Jeg har ført logbog
over månens mønster
når den bevæger sig over himlen
og det forekommer mig
at den mangler noget fantasi
selvom snoren er usynlig
er månen jo en hund
med en rygrad som en flødehavarti
som fårede folk
bag rattet i gråblå biler
på vej mod en vej
der fører til en ny vej
i en selvudslettelsescyklus
der aldrig hører op