jeres kroppe
er en snirklet tatovering på min ryg
en evig indebrændt tilstedeværelse
jeres tanker
er hornene på min hjelm
som jeg
(trods den i grunden dybt upraktiske risiko
for at få en økse i skulderen)
stanger mine fjender med
vend dine spyd som sabeltænder mod mig, fjendehær
du er et dyr med tusind rygge
og jeg
er aldrig alene