hånden på hjertet
hvor mange pulsslag skal jeg kaste gennem mine ribben
før jeg scorer et mål
hænderne på knæene
hvor mange døde intentioner kan der gemme sig
i hver muskel og hver ømme knogle
i min grundigt plejede, men aldrig helede
krop
fingrene på tindingerne
hvor megen fortid kan jeg laste på min ryg
før der bliver plads til fremtiden
hånden på hovedet
min vrede som et kogepunkt, jeg må røre for at holde det fast
hoved, skuldre, knæ og tæer
barndommen er et aldrig forstået
ritual
Vågen, varm anatomi, gennemstrømmet af drøm, umulig eller ikke.