hun rejser sig som en bølge fra sengen og vrister
stjernebillederne fri af deres sokler
mens alle på det nærmeste luksushotel
får bange anelser og ser ufraværende ud
mod stranden

hvor mange turistnyrer skal hun rive ud af kroppe og samle under sit bælte
før vandet rinder rent
hvor mange stykke fjerkræ skal snadre
som uregerlige spænder
i hendes hår, før hospitalet heler hende med sine himmelhvide vægge

jordklumper tørrer i solen og bliver til hendes fingre
hun tager hånden op fra bordet som en telefon
og sutter på pege- og langfinger
til de bliver til ler

hvis hun lukker øjnene, smager det næsten som latter