tårerne løber som hugtænder ned fra den unge mands mundvige
og tegner bugtalerdukkestreger af mascara
mens vinden blæser hans hår op i elektrisk orgasme
og husets døre smækker
omkring ham

det hele handler om, hvilket øjeblik man vælger
til at lægge sine øjne
på et menneske
hvilke klædestykker, der netop da er smidt
og hvilke organer, der drejer sig som uforløste
forfædre i bugens grav
indtil aftensmaden er fortæret

tør kinderne med ren alkohol
og streng din bue
med de fire toner fra en violin
terrassen er fri
og ubevogtet som altid

ingen kan bugtale for manden, der skyder
til måls, som andre spiller en symfoni