Efter en særligt vellykket halvtreds års fødselsdag
bliver generalens kone
besat af at sætte døre op
alle de steder, folk ofte passerer igennem
Først koncentrerer hun sig blot om skillelinjer
grænsen til Canada dekoreres f.eks. med rækker
af døre som borgerkrigens britiske soldater
der blot stod skulder mod skulder og ventede
på at lade sig skyde
Senere begynder hun at få sat døre hen over tilfældige
punkter på motorveje
og på altaner, i tilfælde af
at en livstræt beboer beslutter sig for at passere
ind i evigheden
selv en ensom død bør have sit ritual, som hun siger
Til sidst dækker hun blot alle landets veje
med tunneler, der indeholder
tusindvis af opslåede døre som falske nødudgange langs væggene
med risiko for desperat ironi
hvis nogen en dag vitterligt får brug
for at slippe hurtigt ud
“Senere begynder hun at få sat døre hen over tilfældige
punkter på motorveje
og på altaner, i tilfælde af
at en livstræt beboer beslutter sig for at passere
ind i evigheden
selv en ensom død bør have sit ritual, som hun siger
Til sidst dækker hun blot alle landets veje
med tunneler, der indeholder
tusindvis af opslåede døre som falske nødudgange langs væggene
med risiko for desperat ironi
hvis nogen en dag vitterligt får brug
for at slippe hurtigt ud”
<3
Jeg er fuldstændig hav- og bjergtaget af det her absurde optrin. Meget mere af det samme, tak!
Hehe, tak. Teksten passer dog ikke rigtigt ind i nogen ongoing projekter – ud over den konstantskrift, den allerede er en del af. :) Men hvis du ikke har læst Carsten René Nielsen, vil jeg hermed anbefale dig ham – især de senere bøger som fx Husundersøgelser. Han gør meget i lignende absurdpoetiske fortællinger.