du siger at der altid er et sted, jeg kan flygte hen
for at holde en pause fra alt, hvad der udgør mit liv
du siger at jeg blot skal slippe tankerne
og så er jeg alene i tomhed
men når jeg slipper tankerne, slår de mod mit kranies vægge
og kommer tilbage med dobbelt kraft
uden den lænke, jeg brugte til at holde dem i ro
og sammen med de lugte, der sidder permanent i mine næsebor
og ikke lader sig dufte, før jeg glemmer at være distraheret
hvordan skal jeg tømme hovedet for tanker
når jeg ikke har noget sted at tømme det hen
Godt, der findes digtningens antitænkningsrytmik.
Antitænkning!? Min hjerne har stadig turbotænkningstømmermænd… Men okay, jeg har jo faktisk skrevet en tekst der er enig med dig. Åh, det er svært at mene alting på én gang.
“Åh, det er svært at mene alting på én gang”
Du fik lige der meget præcist indrammet mine metafysiske tømmermænd, som de er lige før knækket kommer, og det sjove går ud af efterfesten.