frihed er
når ingen griber dig
hvis du falder ud fra taget af en skyskraber. frihed er
når ingen rækker ud efter dig
om natten, når du netop er faldet i søvn
og begyndt at drømme
om mursten, der lægger sig ovenpå mursten
som af sig selv
uden din hjælp, udenfor dit
ansvarsområde
men alligevel, af uvisse grunde,
i dit navn. frihed er
når uret på din hånd
ikke angiver tiden, men blot drejer sine visere
roligt frem og tilbage
som overkroppen på en grædende mand
der sidder i en vuggende robåd
et sted lidt syd for stillehavet.
Du skaber et link mellem frihed, ensomhed og hjælpeløshed og der kan jeg godt følge dig. Der er/kan være en sammenhæng. God start og spændende! :o))
“freedom is a scary thing, not many people really want it.” Tak!
Du har ret! ;o))