hvorfor alle disse arme
der strækker sig ud mod mig i søvne
og dækker mig med fremtidens støvede fingeraftryk
og lange, uendeligt tynde streger af sved og talg
som efter halvt udtørrede snegle

hvorfor denne automatiske spænden op
i mine fingermuskler, når varmen fra en andens hånd
vikler sig ind i mit ømme
og til oprindelighed grænsende blege
fletværk af hud

henvendende ansigter
som strømmer smil imod mig
jeg kan ikke give jer andet end det yderste af mine kræfter
og stivnet, utroværdigt
chok